Hvorfor påsken

Påsken er en jødisk fest (den største) og den vigtigste og ældste kristne fest. Ved påsken mindes Jesus korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelsen fra de døde. Ved fejringen af genopstandelse er det livets sejr over døden der fejres.

Oprindeligt er påsken en israelitisk fest som stammer helt tilbage fra nomadetiden. Her fejrede man foråret og at kvæget var frugtbart. Det hævdes også at påsken er en fest der fejre jødernes befrielse fra slaveriet i Ægypten. Efter befrielsen kunne jøderne vende tilbage til det land der nu hedder Israel. Alt dette skete omkring 1280 før Kristi fødsel og den første påske er der skrevet om i 2. Mosebog kapitel 12.

Jødernes påskefest blev oprindeligt fejret ved at familierne slagtede et lam som spistes med usyret brød til. Blodet fra lammet smurte man på dørkarmene for at holde døden væk (den 10. plage). Når der var blod på dørkarmene gik dødens engel forbi disse. Faktisk betyder påske på hebraisk "at skåne" eller "at gå forbi".

Den kristne påske

I den kristne tradition fejres påsken pga. Kristi opstandelse som skete midt i den jødiske påskefest i Jerusalem. Man er ikke helt sikker på hvor langt det går tilbage, men helt tilbage omkring år 325 havde man en påskestrid, hvor parterne til sidst blev enige om at Jesus døde fredag i påsken og genopstandelsen søndag. Her blev tidspunktet for påsken også fastlagt.